Forskningsprojekter
På denne side får du en oversigt over det overordnede projekts formål og metode, igangværende forskningsprojekter samt et overblik over andre nyttige ressourcer, som du kan have gavn af.

DANIVAS kohortestudiet
DANIVAS er et prospektivt kohortestudie, som indsamler sundhedsdata og biobank blodprøver på patienter med Kæmpecellearterit og Polymyalgia Rheumatica på reumatologiske afdelinger i Danmark.
Overordnet er formålet med dataindsamlingen at undersøge, om vi med den viden, vi får med nyere billeddiagnostik omkring sygdommenes udbredelse, kan forudsige behandlingsbehov og prognose for den enkelte patient. Hermed vil vi nemlig bedre kunne individualisere behandlingen.
Projektet rummer desuden muligheden for at belyse en lang række øvrige forskningsspørgsmål bl.a. vedrørende patienternes forløb, effekt og bivirkninger ved behandling, komorbiditet og komplikationer til sygdommene samt risikofaktorer og biomarkører herfor.
Yderligere information om projektet
Alle publikationer
Her kan du se alle publikationer, der er lavet og udgivet som en del af DANIVAS-projektet.
Vil du lave et projekt i DANIVAS?
Ønsket med DANIVAS er at skabe et brugbart datagrundlag for forskningsprojekter indenfor kæmpecellearterit og/eller polymyalgia rheumatica. Ønsker du at lave et forskningsprojekt i DANIVAS kan du bruge data, der allerede er indsamlet, eller der kan være mulighed for at bruge DANIVAS platformen til et prospektivt studie med eventuelle supplerende variable oprettet i eCRF’en i RedCap.
For at sikre høj videnskabelig kvalitet, motivere samarbejde og undgå overlappende projekter, kræver et forskningsprojekt i DANIVAS en godkendelse af styregruppen.
Et nyt projekts art, herunder om der er tale om våde eller tørre data, og om projektet falder under den allerede godkendte DANIVAS protokols formål, kan have betydning for, hvordan et nyt projekt løser de juridiske krav under databeskyttelseslovgivningen, -forordningen og sundhedsloven. Der er indgået fælles dataansvarsaftale imellem de deltagende rekrutterende afdelinger og DANIVAS protokollen har hjemmel fra videnskabsetisk komite og er anmeldt på Region Midtjyllands interne fortegnelse over forskningsprojekter.